Sæt dit højbed, så det ses

By:

Hvorfor stille dine højbede i den bagerste del af din have, hvis du kan placere dem taktisk smarte steder og dermed indbyde til mere hygge omkring dem og en større brug af de grøntsager, der vokser i dem.

Det kan ind i mellem være svært at huske, at du har højbede fyldt med gode sager, hvis du ikke dagligt ser på dem enten når du passerer dem i haven eller står i dit køkken og kigger ud. Den fare opstår, når du får placeret dine højebede alt for langt væk i din have, og du derfor aktivt skal gå ud og ned til dem.

Bevares du ved naturligvis godt selv, hvad du har plantet i dine højbede. Men hvis du ikke er inkarneres madelsker og selvdyrker, så kan det godt smutte i en travl hverdag at huske på, at du faktisk skal få brugt at det skønne grønne, som vokser i din have.

Det problem undgår du ved at sætte dine højbede det rigtige sted.

Kig på dine krydderurter hver dag

Det bedste du kan gøre for dig selv og din madlavning, er at stille især dine krydderurter, så du kan se dem fra dit køkken. På den måde bliver du hele tiden mindet om, at du har alverdens skønne krydderier til din mad, og det er nemmere for dig at smutte ud og tage en sjat, når du laver mad. Hvis du ikke ser på dem, kan du ofte være tilbøjelig til blot at række ud efter krydderierne i skabet.

Det er på mange måder det samme med dine grøntsager. Hvis du hver dag kigger lidt på dem, så bliver du mere inspireret til at bruge dem aktivt i din madlavning. Du tænker måske lige over, at din salat står folk, når du er på vej til job. Når du så handler på vej hjem, så husker du, at du har en god salat i haven, der kan bruges til aftensmaden.

Posted in: højbed